Mail for Exchange
Med Mail for Exchange kan du modtage dine
arbejdsrelaterede e-mails på enheden. Du kan læse og
besvare e-mails, se og redigere kompatible vedhæftede filer,
få vist kalenderoplysninger, modtage og svare på
mødeindkaldelser, planlægge møder og få vist, tilføje eller
redigere kontaktoplysninger.
Mail for Exchange
Brugen af Mail for Exchange er begrænset til trådløs
synkronisering af PIM-oplysninger mellem Nokia-enheden og
den autoriserede Microsoft Exchange-server.
Mail for Exchange kan kun konfigureres på enheden, hvis din
virksomhed bruger Microsoft Exchange Server. Desuden skal
virksomhedens it-administrator have aktiveret Mail for
Exchange for din konto.
Inden du begynder at konfigurere Mail for Exchange, skal du
sikre dig, at du har følgende:
• Et firma-e-mail-id
• Et brugernavn til kontornetværket
• En adgangskode til kontornetværket
• Netværksdomænenavnet (kontakt virksomhedens it-
afdeling)
• Navnet på Mail for Exchange-serveren (kontakt
virksomhedens it-afdeling).
Afhængigt af virksomhedens Mail for Exchange-
serverkonfiguration kan det være nødvendigt at indtaste
flere oplysninger end dem, der er nævnt her. Kontakt
virksomhedens it-afdeling, hvis du ikke har de korrekte
oplysninger.
Låsekoden er muligvis påkrævet, når du bruger Mail for
Exchange. Enhedens låsekode er som standard 12345, men
virksomhedens it-administrator har muligvis angivet en
anden kode, som du skal bruge.
Du kan få adgang til og redigere profilen og indstillingerne
for Mail for Exchange under beskedindstillingerne.