Om positioneringsmetoder
I programmet Kort vises din position på kortet ved hjælp af
GPS-, A-GPS- eller celle-id-baseret positionering.
GPS (Global Positioning System) er et satellitbaseret
navigationssystem, der bruges til at beregne din position. A-
GPS (Assisted GPS) er en netværkstjeneste, der sender dine
GPS-data og dermed gør positioneringen hurtigere og mere
nøjagtig.
Første gang du bruger programmet Kort, skal du angive et
internetadgangspunkt til hentning af kortoplysninger eller
vælge at bruge A-GPS.
viser satellitsignalernes tilgængelighed. Én
streg eller søjle i indikatoren er én satellit. Når enheden søger
efter satellitsignaler, er indikatoren gul. Når der er nok data
til at beregne din position, bliver indikatoren grøn. Jo
længere den grønne indikator er, jo mere pålidelig er
beregningen af positionen.
GPS (Global Positioning System) drives af den amerikanske
regering, der alene er ansvarlig for dets nøjagtighed og
vedligeholdelse. Nøjagtigheden af positionsdata kan blive
påvirket af justeringer af GPS-satellitter foretaget af den
amerikanske regering og er underkastet ændringer i henhold
til det amerikanske forsvarsministeriums civile GPS-politik og
den føderale radionavigationsplan (Federal Radionavigation
Plan). Nøjagtigheden kan også blive påvirket af ugunstige
satellitpositioner. Tilgængeligheden og kvaliteten af GPS-
signaler kan påvirkes af din position, bygninger, naturlige
forhindringer og vejrforhold. GPS-signaler er muligvis ikke
tilgængelige i bygninger eller under jorden, og de kan blive
svækket af materialer som beton og metal.
GPS bør ikke benyttes til præcise positionsmålinger, og du
bør aldrig udelukkende være afhængig af positionsdata fra
GPS-modtageren og trådløse radionetværk i forbindelse med
positionsbestemmelse eller navigation.
Triptælleren har begrænset nøjagtighed, og der kan
forekomme afrundingsfejl. Nøjagtigheden kan også påvirkes
af GPS-signalernes tilgængelighed og kvalitet.
Med celle-id-baseret positionering bestemmes positionen via
det antennetårn, som mobilenheden har forbindelse til.
Positioneringens nøjagtighed kan variere og afvige fra nogle
få meter til flere kilometer, alt efter hvilken
positioneringsmetode der kan benyttes.
© 2010 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
76